Idrættens førstemand i Sønderborg Kommune Karl Chr. “Kalle” Thomsen fejrede i weekenden 50 år, som formand for Nordals Badmintonklub. “Kalle” er tillige formand for Sønderborg Idrætsråd.
Den utrættelige ildsjæl blev fejret i Nordals Idrætscenter, hvor formand Jørn C. Nielsen, Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS) overraskede ved sin tilstedeværelse.
Organisatorisk og som frivillig blev “Kalle” for 50 år siden ikke kun medlem af bestyrelsen, men også valgt som formand for bestyrelsen og klubben. “Kalles” store interesse for netop det organisatoriske gjorde, at han i 1975 blév medlem af Sønderjyllands Distrikts bestyrelse og flere andre lederposter indenfor badminton sporten fulgte.
Og alt det frivillige arbejde fandt han plads til når han var færdig på Danfoss om eftermidddagen, som maskinarbejder.
“Kalle” har kæmpet for at alle idrætsfolk og frivillige har tilfredsstillende rammebetingelser i Sønderborg Kommune alt lige fra aktivitetstilskud og medlemstilskud til tilskud indenfor instruktør og lederuddannelse har “Kalle” været bannerfører for, også efter kommunesammenlægningen som formand for Sønderborg Idrætsråd
Karl Chr. har derudover påvirket idrættens forhold i Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg kommune til glæde for idrætten og tillige som formand for Sønderborg idrætsråd.
Som foreningsmand bliver man helt blød om, hjertet og forpustet over din fantastiske energi og derfor er det en stor glæde – fortsatte formand Jørn C. Nielsen, at kunne overrække Danske Idrætsråd & Samvirkers (DIS) fortjensttegn – DIS’s guldnål fuld fortjent til formand Karl Chr. Thomsen, Sønderborg Idrætsråd, som i den grad har ydet en ekstraordinær indsats for den lokale idræt.
Et meget stort og velfortjent tillykke til Karl Chr. udtrykte formand Jørn C. Nielsen, med fortjensttegnet ”Guldnålen”.
7. september 2024